Endagskursus i Statistiske Analyseplaner
Et endagskursus som vil give deltagerne en introduktion til statistiske analyseplaner (SAP) med fokus på opbygning og hjælp til udarbejdelse af en SAP til ens eget projekt.
Formål
At give deltagerne kendskab til:
- Hvad er en SAP og hvad skal den indeholde?
- Hvordan beskrives punkterne i en SAP?
- Hvilke overvejelser skal man gøre sig ift. projektets planlagte statistiske analyser?
Indhold og form
Kurset tager udgangspunkt i statistiske elementer i primært randomiserede kontrollerede studier og sekundært registerstudier, men principperne for udarbejdelse af en SAP vil være generiske og kan derfor også relateres til andre studiedesigns. Kurset vil give deltagerne viden om centrale elementer i en SAP og kompetencer til at udarbejde en SAP.
Målgruppe
Alle, der har interesse for og lyst til at få viden om SAPs, og alle, som ønsker konkret hjælp til at komme i gang med udarbejdelsen af en SAP. Det kan være en fordel, hvis man har et planlagt projekt at tage udgangspunkt i, men ikke en betingelse.
Ansatte i Region Syddanmark, Region Sjælland og/eller Klinisk Institut, SDU som arbejder med forskning har fortrinsret, dog kan speciale- og prægraduatstuderende eller eksterne personer deltage, hvis der er ledige pladser.
Vi forbeholder os retten til at afmelde speciale- og prægraduatstuderende samt eksterne deltagere op til en uge før holdstart, hvis der er deltagere med fortrinsret på venteliste.
Ph.d.-studerende er velkomne til at følge kurset, men der gives ikke ECTS point for deltagelse.
Forudsætninger
Grundlæggende viden om sundhedsforskning og protokoludarbejdelse.
Undervisere
Statistiker, ph.d. Simon Bang Kristensen
Statistiker og lektor, ph.d. Sören Möller
OPEN – Open Patient data Explorative Network
Kontaktperson
Simon Bang Kristensen
Mail: simon.bang.kristensen@rsyd.dk
Mobil:+45 2049 9680
Extended description...