Fagligt indhold på kurset
Dag 1 Akut Medicin handler om træning af observationer og handlinger ud fra ABCDE systematikken med hensyn til at understøtte en diagnosticering og behandling hos den akutte medicinske patient samt træning i teamsamarbejde.
Dag 2 Genoplivning handler om træning af observationer og handlinger i forhold til hjertestops algoritmen med hensyn til at understøtte genoplivning hos patienten samt træning i lederskab og følgeskab ved behandlingen - OBS sygeplejersken træner ikke rollen som leder af teamet men alene rollen i følgeskab med teamet.
Dag 3 Akut Medicin (Kirurgi) handler om træning af observationer og handlinger ud fra ABCDE systematikken for at understøtte en diagnosticering og behandling hos den akutte kirurgiske patient samt træning i beslutningstagen.
Dag 4 Intrahospital patienttransport handler om træning af observationer og handlinger ud fra ABCDE systematikken samt træning i situationsbevidsthed. Formålet er at diagnostisere og stabilisere behandling hos den akutte patient med henblik på at klargøre patienten til transport inde på sygehuset såsom til røntgen, CT scanning, operation mm.
På kursusdagene opdeler vi kursisterne i 3 grupper, hvor hver enkelt gruppe består af 4 KBU-læger og 1 sygeplejerske.
På hver kursusdag indgår der praktiske øvelser og simulationstræning underbygget med teori. Der er fokus på tekniske færdigheder som den medicinske behandling hos en patient og på ikke-tekniske færdigheder som eksempelvis kommunikation i teamsamarbejdet.
Under simulation og efterfølgende i debriefing er der fokus på:
- Sikker og klar kommunikation ved hjælp af ISBAR og closed loop
- Gennemgang af ABCDE modellen, som en systematisk tilgang til patienter med kritisk sygdom
- Håndtering og akut behandling af patienter med respiratoriske problemer
- Håndtering og akut behandling af den cirkulatorisk påvirkede patient
- Håndtering og behandling af den bevidsthedspåvirkede patient
- Teoretisk og praktisk gennemgang af udvalgte medicinske algoritmer ved udvalgte akutte tilstande
Programmerne er vedlagt som dokumenter til højre.
Venlig hilsen
Esta Larsen
Daglig leder Læring
Færdigheds- og simulationstræning
Lærings- og Forskningshuset