Der vil være noget for både patienter, pårørende og andre med interesse i psykiatrien.
Du vil kunne se de mange meningsfyldte aktiviteter patienterne tilbydes i form af idræt og krea-rum, hvor der males, sys og meget andet.
For dig som er pårørende vil du kunne orientere dig i forskellige tilbud - bl.a. vores coach-gruppe for pårørende.
Der vil desuden være et oplæg omkring frivilligindsatsen. I løbet af eftermiddagen vil der også være et musisk indslag.
Vi glæder os til at byde dig velkommen ind på Psykiatrisk Afdeling Svendborg til nogle informative timer.
Arrangementet er gratis og tilmelding kan ske online eller via telefon 99 44 45 46.