Faglig dag for jobcentermedarbejdere afholdes onsdag d. 14. juni 2023 hos Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV).
Medarbejdere fra jobcentrene inviteres til faglig dag, hvor CKV’s specialer præsenteres. Programmet er sammensat ud fra ønsker fra jobcentrene.
Introduktion til CKV´s rådgivning af personer med behov for hjælp på beskæftigelsesområdet. Med en god blanding af teori og praksis sporer vi os ind på hvad det betyder at leve med alvorlig synsnedsættelse, høretab, kognitive udfordringer eller behov for kommunikationshjælpemidler. Vi taler om den medfølgende træthed og særskilt om borgere med senfølger efter hjernerystelse. Hvad skal du være opmærksom på? Hvad kan CKV hjælpe med? Hvilke aftaler har din kommune med CKV?
Dagen er planlagt så man kan tilmelde sig enten hele dagen eller ’kun’ formiddag/eftermiddag. Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig.
Program - se under "Dokumenter"
Sted: CKV, Heden 11, 5000 Odense C.
Vedr. tilmelding i Plan2Learn:
Du bedes logge ind med MitId, inden du tilmelder dig - så bliver du ikke bedt om at oplyse dit CPR-nummer (som ansat i RSYD har det ingen betydning om du bruger MitId eller logger på som ansat). Dine persondata bliver ikke tilgængeligt for uvedkommende nogen steder, og det er med til at validere brugeren, så vi undgår, at en person eksisterer med flere brugere i systemet eller falske profiler. På din profil kan du selv vælge om du ønsker korrespondance som e-mail eller digital post.
Det anbefales at tilføje en supplerende e-mail under din profil. For er du evt. ansat i en kommune - men har tilknytning til eks. et sygehus i Region Syddanmark (eller tidligere har været ansat i Region Syddanmark), så vil din rsyd-mail stå i Plan2Learn og så får du måske ikke dine beskeder vedr. dine tilmeldinger.