Temadag om respirationsfysioterapi til børn
Har du lyst til at vide mere om respirationsfysioterapi til børn og deltage i sparring på området? Så får du nu muligheden for at deltage i en spændende temadag i Nyborg den 6. september 2023, hvor forskellige undervisere vil sætte fokus på vigtige aspekter omkring børn med behov for respirationsfysioterapi.
Målgruppe
Alle fysioterapeuter i hele landet, der arbejder med børn med respiratoriske problemstillinger eller lign. speciale. Temadagen henvender sig både til fysioterapeuter ansat i regionalt, kommunalt eller privat regi.
Formål
At skabe mulighed for læring, sparring og erfaringsudveksling inden for området børn med respiratoriske problemstillinger.
Indhold
Temadagen vil indeholde følgende emner:
Anatomi, fysiologi og sygdomslære i forhold børn og deres lunger
Fysioterapi til børn med respiratoriske problemstillinger - teori og praksis
CPAP til børn
Dysfunktionel vejrtrækning hos børn
Den fysioterapeutiske behandlingsstrategi
Mulighed for diskussion og netværksdannelse
Program
Programmet for dagen finder du under "Mere information - dokumenter".
Tid og sted
Den 6. september 2023 kl. 8.45-16.30.
Mødelokale 1+2+3 (se oversigtskort over Nyborg Sygehus under "Mere information - dokumenter" øverst til højre).
KompetenceCenter for Rehabilitering - KCR, Vestergade 15, 5800 Nyborg.
Pris
400-700 kr. (endelig pris afhænger af antal deltagere og meldes ud efter tilmeldingsfrist).
Tilmelding
Bindende tilmelding senest den 30. juni 2023.
Arrangører
Region Syddanmark v/
Gry Søbye Sølvsten, udviklingsterapeut, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus
Rikke Krægpøth, Udviklingsterapeut, KCR, Odense Universitetshospital
Lue K. D. Philipsen, certificeret kliniker i respirationsfysioterapi og sundhedsfaglig kandidat, Rigshospitalet
Undervisere
Elisabeth Søgaard Christiansen, pædiatrisk pulmonolog, Rigshospitalet/Odense Universitetshospital.
Lue K. D. Philipsen, certificeret kliniker i respirationsfysioterapi og sundhedsfaglig kandidat, Rigshospitalet
Karina Wätjen, fysioterapeut, Rigshospitalet
Tine Detlefsen Hell, fysioterapeut og kandidat i fysioterapi, Sygehus Lillebælt
Deltagerminimum
20 deltagere.
Deltagermaksimum
60 deltagere.