Der afholdes 2 kurser i "Børneyoga 2" i 2023: Onsdag den 26. april og fredag den 8. september - begge dage kl. 11.30 - 13.30
Målgruppe: Alle personer som arbejder med børn, det kan være pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, lærere, plejefamilier samt forældre.
Få større viden og inspiration til at bruge Børneyoga Har du allerede erfaring med børneyoga eller øvelser og lege, som har fokus på børns kropsbevidsthed og på at skabe større fysisk ro eller har du deltaget på et af de tidligere børneyogahold, så er hold 2 relevant for dig. For alle med lidt eller meget erfaring inden for området, får du på hold 2 mulighed for at videreudvikle på øvelser og lege. Vi arbejder dybere ind i programlægningen, de didaktiske overvejelser og udfordringer, der kan opstå, når vi skal have lege, øvelser og forløb til at lykkes i praksis. Legeteket v. CKV har indgået aftale med en meget kompetent underviser, Sisse Siegumfeldt, som har tilrettelagt et program, der på ganske kort tid (2 timer) giver dig en solid basis, som du let kan arbejde videre med.
Læs mere under "Udvidet beskrivelse".