Kurset ”Indre ro som en forudsætning for læringsparathed - Nervesystemets betydning” afholdes: Torsdag den 22. februar 2024 kl. 9.00 - 15.00 på PHØNIX, Schacksgade 39, 5000 Odense C. - lokale: Salen
Legeteket v. CKV har i samarbejde med Motorikcenter.dk etableret et kursus om nervesystemets betydning for læringsparathed.
Ro i nervesystemet går forud for læring – særligt for børn. Kurset fokuserer på koblingen mellem nerve-
system og adfærd. Hvilke sammenhænge er der mellem hjerne, nervesystem og læringsparathed og hvordan skabes der balance og ro i børns nervesystem, forud for læring?
Børn som har uro kan have svært ved at indgå i berigende fællesskaber og svært ved at være i lærings-
sammenhænge. Når vi bliver i stand til at støtte dem, ændres hverdagen og vi får lettere adgang til at modne evner og sætte potentialer i spil.
Som deltager får du faktuel og anvendelig viden og en god del ideer og perspektiver, der kan anvendes i praksis med det samme - hjemme, i institutionen eller på skolen.
Nervesystemet og sanseapparatet er forbundne og afhængige af hinanden. Oplever du at ”meget er forsøgt, men intet hjælper” eller har du blot brug for gedigen viden og nytænkning i arbejdet med børn, som har fysisk uro, eller har svært ved at være i sociale eller læringsmæssige sammenhænge, så er dette kursus noget for dig!
Målgruppe: Kurset er for fagprofessionelle, forældre, plejeforældre – alle som har, eller arbejder med, børn med særlige behov, uro, angst, stress, koncentrationsproblemer, søvnproblemer etc.
Du bedes venligst medbringe: Måtte, tæppe, løstsiddende tøj, farvede tusser og en notesbog.
Se mere under "Udvidet beskrivelse".
Vedr. tilmelding i Plan2Learn:
Du bedes logge ind med MitId, inden du tilmelder dig - så bliver du ikke bedt om at oplyse dit CPR-nummer (som ansat i RSYD har det ingen betydning om du bruger MitId eller logger på som ansat). Dine persondata bliver ikke tilgængeligt for uvedkommende nogen steder, og det er med til at validere brugeren, så vi undgår, at en person eksisterer med flere brugere i systemet. På din profil kan du selv vælge om du ønsker korrespondance som e-mail eller digital post.
Det anbefales at tilføje en supplerende e-mail under din profil. For er du evt. ansat i en kommune - men har tilknytning til eks. et sygehus i Region Syddanmark, så vil din rsyd-mail stå i Plan2Learn og så får du måske ikke dine beskeder vedr. dine tilmeldinger.
Extended description...